Ca Savio
Italien Se alle
Camping Ca'Savio er, og har altid været en af de absolutte favoritter blandt vores gæster. Her kommer mange igen år efter år, simpelthen fordi børnene elsker stedet! Pladsen er beliggende direkte ned til en fantastisk sandstrand, hvor mange timer går med at bade og sole sig og prutte om prisen med de mange herlige strandsælgere, der med deres karakterisktiske "Looky looky looky" udråb, er dem man elsker at hade, men alligevel ender med at købe noget af. Derudover er der på pladsen to store poolområder, det ene med et stort piratskib, spapools og en oppustelig vandrutsjebane, og det andet poolområde lidt mere tilbagetrukket og afslappet. Tæt ved receptionen, er der en restaurant med self-service om dagen og almindelig restaurant om aftenen. Men et godt tip til en rigtig god og hyggelig restaurant, er Villa Gentile, som ligger oppe i Ca'savio by, her laver de pizzaer med kærlighed og de smager helt fantastisk. Vi har desuden, som altid vores egne guider på Ca'Savio, og de sørger for at I føler Jer i sikre hænder lige fra ankomst til afrejse. Dette krydres med ture til Venedig, både dag og aften, den elskede grillaften, og sidst men ikke mindst Klumpklubber og den store skattejagt, hvor skatten skal findes og Rasmus klump skal befries fra de onde pirater. De lidt ældre børn/teenagere, mødes om aftenen ofte på Beach baren eller Sound Beach, som ligger lige udenfor pladsen. Kort sagt, der er noget for alle aldre på Ca'Savio!
